Ufo & Yepha Fluen På Væggen Lyrics

Der er pigen på 10 med ansvar som en voksen
Køber ind og spørger os efter babymos i kiosken
Men manden ryster hovedet, selvom de har det meste
Skræmt af de små øjne, der har set mer' end de fleste
Det lille ansigt, lagt i alt for tunge folder
Han får det koldere - gad vide hvor længe den unge holder
Så han stikker hende et armbånd af slik
En ringe trøst for den barndom, hun aldrig fik

(Og der er soldaten på vej ud at tjene sit fædreland
Og den grædende kone, der tvivler på han bliver en bedre mand
Hverken medalje eller hæder kan helt erstatte
Den støtte og det lys, der fratages de efterladte
Og de er begge potentielle enker
Begge kan falde, han i krigen, hun for en anden imens hun venter
Så der er spændte lænker gad vide om de brister
Står gevinsten virkelig mål med det, de satser)

Og der er posedamen, pusheren, flaskemanden, junkien,
Turisten, studenten, zombien,
Pensionisten, luderen, voldsmanden, betjenten,
Tricktyven, kontrolløren, rockerpræsidenten,
Poptøsen, syrehovedet, hiphopperen,
68'eren, den borgerlige og stikupperen,
Underklassen, middelklassen, overklassen
Jeg selv er fluen på væggen - hævet over massen
Observerer, afsøger mit territorie
Hvor alle har en sørgelig, skøn eller sær historie
Og dagen går i mit banegårdsvirvar
Midt i det hele uden at nogen nogensinde ser mig

Der er så mange liv der er så mange valg
Så mange skæbner og følelser til salg
Et hav af folk, der vil opleve alt
Til de glemmer sig selv og dagene er talt
Og alle prøver og finde hen hvor de hører hjemme
Det bare alt for sjældent nogen hører dem
Der så mange liv, der så mange valg
Så mange skæbner og følelser til salg

Der er den medicinstuderende med tasken fuld af bøger
Forsøger at mase sig igennem mængden, men hans tog det kører
Han vender sig og smiler, måske det var med vilje
En ekstra time væk fra hele den krævende familie
De med deres formelle tone og edikette
Alt for store forventninger, han kan ikk leve op til det
Syv semestre, ingen fester, ingen glæde
Med andres ambitioner rundt om anklen som en kæde

Et nybagt forældrepar med ungen på skødet
Hun er på vej til sin søster, han må blive og holde et møde
Og hun er mut, synes nu nok han arbejder for meget
Han burde ta fri, ta med og prøve at få familien plejet
Han si'r han ved det godt, lover at skære ned
Togafgang, hun kaldes ud, hun skal afsted, vi tales ved
De kysser så farvel, pas på dig selv, han elsker hende
Prajer en vogn og sætter kursen mod sin elskerinde

Der er somalien, der støtter sig til stokken
Med borgerkrigen tattoveret i form af ar på hele kroppen
Nu bor han i blokken i den yderste zone
Vr han hver nat, i drømmen, ser hvordan de skyder hans kone
Så han lukker lyset ud, lukker mørket ind
Savner 45 i skyggen, savner sin ørkenvind
Han har et størknet sind - som en fisk på land
Ikke mærkeligt han så småt er ved at miste forstanden

(Der karrierekvinden med hjertet af stål
Brændt, hærdet, af for mange år i branchernes bål
For mange frokostmøder, for lidt nærhed
For få intime øjeblikke, hendes sind er mærket
Folk har svært ved at holde varmem af en kølig sjæl
Og hun har svært ved at åbne op og føle sig selv
Prøv at høre hendes indre - der ikk meget at lytte til
Når man for længst har byttet kærligheden bort for succes)

Og der er skizoen, jomfruen, psykopaten, læreren,
Transen, chaufføren, sekretæren,
Sømanden, nonnen, enken, alfonsen,
h___en og massagepigen fra annoncen,
Vovehalsen, teenageren, anklageren,
Ekstremisten, nudisten og vandbægeren,
Underklassen, mellemklassen, overklassen
Jeg selv er fluen på væggen - hævet over massen
Observerer, afsøger mit territorie
Hvor alle har en sørgelig, skøn eller sær historie
Og dagen går i mit banegårdskaos
Og alle har forbandet travlt med at nå deres