Suspekt 13 Amore Infelice Lyrics

Lad mig starte med at forklare det, lad mig fortælle det.
Alt det pis vi havde sammen, startede som noget der ikk ku vælte.
Smukt og uskyldigt, men det endte i noget ondt og ynkeligt.
Jalousi, drama på drama.
Ville f___ing aldrig ønske mit liv sku ende med alt det her lort.
Men nu står jeg her, på tv massens sidste trin og griner.
Men jeg er så flov jeg er, over at jeg spildte al min tid.
For du ku ha blevet gravid med vores barn en dag, men du valgte at f___e af og skride.

Jeg så mig ikke om, før det hele var forbi.
Ku skrige med det sidste af mit liv, på en cykelsti.
Men hvad kan man gøre? Du er din egen herre, efterladt af alt, så kan det ikk bli meget værre.
Ingen penge, ingen kvinde, ingenting.
Uden seng, er det kvem i en flyttekasse som hjem
Jeg har en paraply til at søge ly, hvis der kommer en byge.
Så kan jeg sidde der og drømme lidt om sommer idyl.
Nogen sagde man ikk ku sove i byen, men giv mig tag over hovedet så kan jeg sove på ny med en dyne, uden at vågne op og være syg.
I sjælen, i hovedet, og kroppen er tungere end bly.

Kigger op på den lejlighed jeg havde, hvor jeg gik og samlede ting ind til vores rede,
som en skade, nu er jeg synderen på gaden.
Det er det jeg fortjener, der er en grund til at hun skred.
Alt for mange skænderier, alt for meget pis og lort.
For mange ting man siger, men aldrig får gjort.
For mange ting man gør, men ikk burde
Men hvem ved, en dag vil de se mig, prøv og hæng dig selv, så ved du hvad jeg mener.

Omkvæd:
2x
Gid du var her nu, så ku du føle med mig
Jeg ville ta din hånd, så jeg ku dø med dig
For alting forsvinder rundt om mig, blir til minder
Jeg ville ta din hånd - vi kommer aldrig tilbage

Sidste sandkorn i timeglasset på vej mod bunden
Står begge to med blodsprængte øjne, en bitter smag i munden.
Alt det vi lovede hinanden, gennem tiden nu blot en fars tillid
En gennemsyret brand raser i en djævelsk fart.
Min blotte eksistens på ingen måde værd at forsvarer.
En f___ing pestilens de venter på går ud og skyder sig
Men djævlen snyder mig, ikk engang han vil kendes ved mig
Overladt til mig selv, se nu bliver mit eget spjæld kun fyldt med dårlige minder
Har ikk overskud til at komme omkring det, vælger at benægte øjne blodsprængte.
Sug fed og løgne, skaber følelser der blir ægte, lyse konflikter med røgen, pønser på at slet.
Men tøver med at glemme, sløse mennesker, opstod forsøget og født til at skænde det.
Virkelighed jeg ikk ved om eksisterer, hadet der sat sine spor, psyken ved at krakelere.
Kan om morgenen ikk huske hvad jeg lavede dagen før, det sorgen på forskuddet,
lade løgnene eskalerer.

Løber ind i gamle venner der anser at jeg ikk er besværet værd
et dumt svin, med tilhørende lavt selvværd, og de bakker væk
mens de peger fingre af mig, græder indeni for ansigter
maler billeder af dig.

Omkvæd x2