Østkyst Hustlers Sort Snak Lyrics

J a zz y derst elegant folk på plads
stiller først min tørst i twist og Mister Jazz er Jazzy Haz
en mand der rappede dengang man forstod ikke at babbe andres rod
men at latent talent i munden var grunden til at man var god
min fortid er sgu for fed til for nemt at blive fornægtet
men da taberne blev skaberne der sæssedede jeg projektet
jeg ser sem der de ter sig mere og mere som en åndssvag
og lefler for de skufler som de gafler deres spons af
ingen ved en skid om tid så de kan gå og spille smart og
sige at 87 er oldschool bare fordi de ikke var der
men min klæbehjerne husker gerne hvem der var og hvor
og ned i nitten midten firs var disse skufler eleve år
der var dengang det var lidt for hvidt det lidt pikment jeg har
som en albino på casino, spillede Black Jack som en nar
min hud så ud som den så ud så det var ligegyldigt
men mit sprog var hvidt og tyndt hvor det sku være sort og fyldigt.

Hvor mange ved hvorfor vi har hvad vi har?
Hvor mange drenge husker hvordan det var?
Dengang vi spillede i Barbue med hue og spraybefængte jeans
og da Jazzy kom da var det som vi var i Hollis Queens
der var lidt (scratch) DJ Jan var for rå
der var lidt (scratch) og så gik Jazzy på
jeg tænkte: f___ mand, hvad sker der? Sidst jeg så ham var han hvid
nu talte han sort som sorte gjorde det, var den hvide negroid...

Efterhånden blev det superdeft og sådan vil jeg have det
det jeg sagde blev sagt i rim og helst i stimer når jeg sagde det
og de folk der ikke kunne se mig så mig sikkert som en sort
fordi jeg snakkede lidt for smurt og sort, og løj hvis jeg blev spurgt
og jeg kan ikke forstå de små må gå og disse Jazzy H
når det lort de tror er sort er noget jeg har fundet på
så i bund og grund skulle undergrunden bare passe sig selv
for dens mund er lidt for rund til at være heterosexuel
de hipper hopper op og bider mig i mine knæ
de siger alvorligt men for dårligt at det ' mig der ' et fæ
det er det ikke det bliver det ikke det har det aldrig været
jeg har stadig had i blodet, hovedet kodet til at være blæret
jeg fatter ikke de famler sådan, det tærer på den gamle ånd
det ramler sammen når vamle John får blærerim på samlebånd
det lærer så en masse der er ikke plads til nogen anden
ingen over, ingen ved siden af, ingen ligesom Jazzmanden
Til sort snak